komælksprotein - allergi og intolerance

Komælksprotein: Allergi og intolerance

Det er normalt, at børn rammes af uventede reaktioner på madvarer i det første leveår. Allergi over for komælksprotein forekommer hos 2-3% af alle spædbørn og starter som regel, når barnet er omkring 2 måneder. Komælksproteinallergi betyder, at barnet ikke tåler de proteiner, der findes i mælk fra køer.

Reaktionen sker ofte kort tid efter indtag af komælksprotein med symptomer fra mave-tarmkanalen (diarré, opkast), hud (nældefeber, eksem) eller vejrtrækningsproblemer. Nogle børn har en forsinket reaktion med tiltagende sygdom i løbet af dage og uger. Hos de fleste forsvinder allergien, inden barnet er 3 år. 

Hvis barnet reagerer på mælkesukker – laktose – er det ikke allergi, men intolerance. Laktoseintolerance er dog meget usædvanligt hos spædbørn. Spædbørn, som har forældre med omfattende og behandlingskrævende allergi, har ofte forhøjet risiko for at udvikle allergi. Hvis et barn med forhøjet risiko for allergi også er flaskebarn i de første 4 måneder, kan risikoen for komælksproteinallergi og eksem forebygges, ved at barnet får en ekstensivt hydrolyseret mælkeerstatning.  

Behandling af komælksproteinallergi

Sørg for at få stillet en korrekt diagnose af din læge, hvis du mistænker, at dit barn er allergisk over for komælksprotein. Det er vigtigt for at sikre, at dit barn får den rette behandling og en normal vækst og udvikling. Komælksproteinallergi behandles ved, at barnets kost er fri for komælksprotein. Kliniske studier har vist, at specialernæringsprodukter uden komælksprotein fjerner allergisymptomerne og sørger for, at barnet vokser og udvikler sig planmæssigt. Du bør altid lade en læge eller klinisk diætist afgøre, hvor længe dit barn skal have pecialernæringsprodukter uden komælksprotein og i hvor store mængder.

Børn, som udelukkende ammes, kan med fordel fortsætte, hvis mor husker at undgå al komælksprotein i sin kost. 

Mælkeproteinfri kost

Det er vigtigt at læse ingredienslisten nøje. Anvend ikke produkter, som indeholder følgende ingredienser eller betegnelser i ingredienslisten:

  • Mælk, tykmælk, yoghurt, fløde, is
  • Creme fraiche, skyr og lignende produkter
  • Ost, hytteost
  • Smør, margarine*
  • Skummetmælkspulver, flødepulver, tørmælk
  • Vællingpulver, grødpulver
  • Valle/valleprotein
  • Kasein
  • Laktose
  • Laktosefri produkter

* Undtagen margarine, som er deklareret mælkefri

Semper tilbyder to mælkefri grød

Mælkefri grød med majs & banan, fra 6 måneder

Mælkefri grød med havre, banan & æble, fra 1 år