Spørgsmål og svar

Her finder du en oversigt over ofte stillede spørgsmål og svar vedrørende produkter og ernæring. Har du et spørgsmål som du ikke kan finde svaret på, så spørg vores ernæringsekspert Katja Baltzer Lindrup.

Allomin Syrnet

Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

Syrnet modermælkserstatning kan generelt have en tendens til at skille, når proteinerne ændrer struktur. Det er helt normalt. Vend flasken et par gange inden servering.

Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

 Med den nye formel har Allomin Syrnet en tendens til at skumme lidt mere. Det nye pulver har en anden struktur, som gør at pulveret indeholder mere luft end tidligere. Det er samtidig denne struktur, der betyder, at pulveret er letopløseligt.

Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

Den nye version af Allomin Syrnet ligner ikke helt den tidligere, da det nye pulver har en anden struktur. Det medfører, at man skal ryste flasken såvel før som efter afkøling og inden servering.

Det vil sige:

  1. Kog vandet og hæld det i flasken.
  2. Hæld pulver i.
  3. Sæt låget på flasken (uden sut) og ryst.
  4. Køl flasken ned i koldt vand til spisetemperatur.
  5. Ryst flasken før servering – så bliver klumperne mindre.
Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

 Allomin Syrnet er syrnet med citronsyre, og det medfører, at proteinet ændrer struktur allerede i flasken, noget som siden fortsætter i barnets mave. Når proteinet ændrer struktur, fælder det ud til en fin grynet konsistens, og det kan give klumper.

Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

Den nye Allomin Syrnet har en anden struktur, og pulverets partikler har en anden størrelse. Det betyder, at pulveret er mere letopløseligt i vandet, og at mælken derfor er lettere at tilberede.

Hos Semper støtter vi anbefalingen fra WHO om at alle spædbørn ammes de første 6 måneder, da modermælk er den bedste ernæring for spædbørn. Ligeledes følger vi deres anbefaling om ikke at reklamere for modermælkserstatning. Men da Allomin Syrnet har fået en opdateret formel, vil vi give svar på de spørgsmål, der kan være anledning til.

Vi har opdateret opskriften for fortsat at kunne hjælpe på bedste vis. Viden omkring modermælkserstatning udvikler sig jo hele tiden, så vi forsøger at holde produkterne opdaterede. Når vi opdaterer opskrifterne, vil produktet altid blive lidt anderledes. Når produktet ændres lidt, vil smag og konsistens også ændres lidt.

Babymad

Man fraråder riskiks til børn. Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen. Hvis man igennem længere tid indtager store mængder arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger. I forhold til små børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relative store indtag af mad i forhold til kropsvægten. Samtidig indeholder riskiks ikke så mange af de gode sager, som barnet har brug for til at vokse og udvikle sig. Derfor anbefaler vi, at man i stedet serverer f.eks. frisk frugt eller ½ bolle med smør eller pålæg som mellemmåltid. Ris kan fortsat indgå i en varieret kost.

 

Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen. Hvis man igennem længere tid indtager store mængder arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger. I forhold til små børn skal man være særligt påpasselig på grund af deres relative store indtag af mad i forhold til kropsvægten. Ris kan fortsat indgå i en varieret kost.

 

De danske myndigheder fraråder risdrik til børn. Fund af arsen i risdrik har fået Fødevarestyrelsen til at fraråde, at børn drikker risdrik. Hvis man igennem længere tid indtager meget arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger. Der er endnu ikke fastsat EU-grænseværdier for arsen i fødevarer, men der arbejdes netop nu i EU-regi på at få fastsat grænseværdier for arsen.

Semper har hverken risdrik eller riskiks i vores sortiment.

Indholdet af arsen varierer både fra type til type og afhængig af hvor risen er dyrket. Derfor er det vigtigt, at variere hvilken type man spiser.  Ris, herunder fuldkornsris, kan stadig sagtens indgå i en sund kost. Vi anbefaler, at du serverer forskellige slags grød for dit barn, og at du ikke serverer risbaseret grød til dit barn hver dag.  Det gælder både hjemmelavet og industrielt fremstillet grød.Hos Semper bruger vi råvarer af børnemadskvalitet, så indholdet af arsen i råvarerne er meget lavt. Kun hvis man igennem meget lang tid får meget høje mængder arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger.

​Ris kan have et højt indhold af arsen, som er vurderet til at være kræftfremkaldende ved et højt indtag. Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Ris kan fortsat indgå i en varieret, sund kost.

 

Der er animalsk osteløbe i Sempers middagsretter på glas.

Nogle af retterne har et lavt vandindhold. Hvis du varmer en lille mængde mad på meget høj effekt i mikrobølgeovnen kan det begynde at glimte fra maden. Sluk mikrobølgeovnen og genoptag opvarmningen på en lavere effekt.

Generelt kan mos og færdiglavet mad holde sig 1-3 måneder i fryseren. Det bliver ikke sundhedsskadeligt at ligge længere tid i fryseren, men smag, duft og konsistens kan ændre sig.

Der er ingen fare ved at spise Semper grød. Hos Semper bruger vi råvarer af børnemadskvalitet, så indholdet af arsen i råvarerne er meget lavt. Kun hvis man igennem meget lang tid får meget høje mængder arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger.

Arsen findes naturligt i de råvarer, som bruges til at lave grød. Der er ingen grænseværdier for indhold af arsen i fødevarer, men hos Semper bruger vi de råvarer, der har det laveste indhold af arsen.

Meget høje mængder af arsen er giftige for mennesker. Hvis man igennem meget lang tid får meget høje mængder arsen, kan det have sundhedsskadelige virkninger.

Arsen et stof, som findes naturligt overalt i jorden og i grundvandet. Derfor er der naturligt et indhold af arsen i maden vi spiser og vandet vi drikker.

Det er kun hjemmelavet grød og mos, man skal tilsætte ekstra fedtstof. Sempers grøntsagsmos, middagsretter og grød er komplette måltider og indeholder alt hvad barnet har brug for til at vokse og udvikle sig. Den eneste undtagelse er Sempers Økologisk Øllebrød, som ikke indeholder mælk - den skal du tilsætte en teskefuld fedstof. Frugtmos indeholder som regel ikke energi nok til at udgøre et måltid, så server mosen som topping på grød, som dessert, mellemmåltid eller som smørbart pålæg på brødet.

Al vores glasmad er spiseklar direkte fra glasset. Grunden til at vi skriver på middagsretterne, at man skal varme maden op er at mange børn godt kan lide, når maden er lidt lun. Samtidig bringer det smagen og duften af retten bedre frem. Vi anbefaler dog, at man luner ”Gulerod og kartoffel” og "Pastinak og kartoffel”, da mosens konsistens først ved opvarmning bliver blød og lækker.

Ja - Sempers økologiske øllebrød er uden mælk.

Vil lige høre om man kan fryse jeres glasmad ned? Min søn spiser ikke et helt glas og det er ikke hver/hver anden dag han får glasmad. Derfor ville det være dejligt at kunne gemme det mere end de 2 døgn et åbnet glas kan holde sig i køleskabet.

Du kan sagtens fryse vores babymad på glas, så længe du ikke fryser glasset, for der er en risiko for, at glasset revner. Frys derfor maden i en fryseboks beregnet til madvarer. Tø smagsportionen og varm den i vandbad eller i mikrobølgeovnen – en smagsportion er næsten for lille til at kunne varme op på en god måde i en kasserolle. Maden kan blive en anelse grynet i konsistensen, men efter omrøring vil konsistensen igen blive cremet. Du skal være opmærksom på, at holdbarheden ikke forlænges ud over mindst holdbar til datoen.

Børnegrød

Ja - Sempers økologiske øllebrød er uden mælk.

D-vitamin

D-vitamin er vigtigt for udviklingen af dit barns knogler. Det fremmer nemlig optagelsen af kalk, som er det knoglerne og tænderne er lavet af. Hvis dit barn ikke får nok D-vitamin, kan du risikere, at det får dårlige tænder, nedsat vækst og bløde knogler. Sollys er den vigtigste kilde til D-vitamin. Da babyer og små børn ikke skal opholde sig direkte i sollys, danner de ikke så meget D-vitamin. Og selvom modermælk, modermælkserstatning, komælk og maden indeholder D-vitamin, er det ikke nok til at dække deres behov. Nyfødtes lager af D-vitamin rækker kun til 1-2 måneder. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man giver spædbørn et D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt fra de er 2 uger til deres 2 års fødselsdag.

Læs mere om D-vitamin her.

Forhandlere

Du kan se listen over vores forhandlere her.

Fra 1 år

Fra 1 år og fremefter bør den samlede mælkemængde – dvs. drikkemælk og surmælksprodukt være ca. ½ liter om dagen. Det er en passende mængde, så der er appetit til anden mad. Det er ikke nødvendigt at det lille barn får præcis ½ liter, men med minimum 3½dl (350 ml ) om dagen, lever kosten lettere op til anbefalingerne, fordi mælk og mælkeprodukter bidrager med forskellige næringsstoffer til den samlede kost. Hvis barnets indtag er meget større end en ½ liter om dagen, kan det betyde, at barnets mad ikke bliver varieret nok, og der er risiko for jernmangel.

Læs også Mælk og skemad

Grød

For at sikre at maden indeholder energi nok, anbefales det i barnets første leveår at tilsætte en teskefuld plantemargarine, smør eller olie pr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos. Det er ikke nødvendigt at tilsætte fedtstof til til Sempers produkter hvor energiindholdet er højt nok, eller til hjemmelavet grød lavet udelukkende på modermælkserstatning eller evt. modermælk. Efter 1-års alderen behøver barnet ikke mere fedt i maden end resten af familien, for hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen, får det på den måde ekstra fedt.

Ja, alle vores grød kan tilberedes med koldt vand.

Ja, vi har flere "rene" grød i sortimentet. Du kan både finde vores økologiske ECO Risgrød 4 måneder, ECO speltgrød 6 måneder, ECO Fuldkornsgrød 12 måneder  – og to ikke økologiske grød: Hirsegrød 4 måneder og Havregrød 6 måneder.

Du kan se alle vores grødvarianter her.

Alle vores grød har 15 måneders holdbarhed. Dette skyldes, at Semper har erfaret, at forbrugerne i højere grad efterspørger friske rådvarer end årelang holdbarhedstid. Holdbarheden på de 15 måneder er et løfte, vi kan stå 100 procent indenfor.

Du kan stadig få de velkendte Semper konventionelle grød, men i nye pakker. Se designændringer på de enkelte varianter her. Derudover kan du få alle vores Semper ECO grød i SmartPack emballage.

Vi har både økologiske grød og ikke-økologiske grød, da vi har forbrugerforespørgsler på begge dele.
Som du måske ved, er al børnemad uden konserveringsmidler og farvestoffer. Lovgivningen for børnemad er meget restriktiv. Der må derfor ikke tilsættes hverken farvestoffer, kunstige sødemidler eller konserveringsmidler til børnemad.

Al børnemad er uden konserveringsmidler og farvestoffer. Lovgivningen for børnemad er meget restriktiv. Der må derfor ikke tilsættes hverken farvestoffer, kunstige sødemidler eller konserveringsmidler til børnemad.

For alle vores grød gælder, at der er tilsat mælk, som giver den søde smag. Derudover er der også varianter med frugt, som kan have den søde smag fra frugten.

Årsagen til at grøden bliver tynd er, at spyttet i barnets mund nedbryder strukturerne i grøden – det sker med alt det mad vi får i munden, da spyttet er første trin i fordøjelsen af mad. Når skeen så kommer fra barnets mund og ned i grøden på tallerkenen, kommer spyttet i kontakt med grøden, og strukturerne i grøden nedbrydes, og grøden bliver tynd. For at undgå det, kan du lade være med at røre rundt i grøden med barnets ske undervejs i måltidet - så kommer der mindre spyt i grøden. Eller du kan tage en mindre portion fra, som du lader dit barn spise af, og så fylder op med mere grød undervejs i måltidet - med en anden ske end den barnet spiser med. Så undgår du, at der kommer så meget spyt i grøden.

Grød må ikke genopvarmes. Hvis grøden får lov at stå for siden at blive varmet op igen, kan der være bakterier i, og hvis de får lov til at vokse, kan der være risiko for at dit barn bliver sygt. Lav hellere en mindre portion ad gangen.

Du kan sagtens opvarme grøden i mikrobølgeovnen. Prøv dig frem indtil du ved hvor lang tid og hvilken effekt ovnen skal stå på. Hvis grøden bliver varmere end 60 grader, ødelægges en del af vitaminerne. Vær opmærksom på at mikrobølgeovnen kan varme grøden ujævnt op, så rør i grøden inden du serverer den. Ellers kan grøden i kanten af tallerkenen være for varm.

Når grøden bliver over 60 grader ødelægges en del af vitaminerne. Det er blandt andet C-vitamin som er følsom over for varme. Desuden bliver grøden lettere klumpet i konsistensen, når pulveret blandes i for varmt vand. Hvis du varmer grøden i mikrobølgeovnen, må du prøve dig frem indtil du ved hvor lang tid og hvilken effekt ovnen skal stå på. Vær opmærksom på at mikrobølgeovnen kan varme grøden ujævnt op, så rør i grøden, inden du serverer den.

Jeg har en datter på 6 måneder, som nægter at spise grød. Jeg har forsøgt stort set alt (både i grødtyper og i måden at servere maden på). Jeg har nu fundet ud af, at hun simpelthen bare ikke kan lide grød, og derfor har jeg altså droppet det og er nu så småt sprunget direkte til den rigtige mad i små bidder. Er det helt forkert? (nb: Hun bliver stadig ammet).

Det er helt ok ikke at have så meget fokus på grød. Du kan sagtens give din datter mad i små bidder, så længe hun kan tygge maden med gummerne og evt. tænder. Det er vigtigt at maden er blød, så hun kan tygge den, kog f.eks. gulerødderne. Prøv eventuelt med grøntsager moset med en gaffel, så det er lidt groft i konsistensen, og hun får tyggefornemmelsen. Du kan på et senere tidspunkt prøve med grød igen, og tilsætte lidt smag i form af forskellige frugtmos som du ved, at hun kan lide. Der er mange gode vitaminer og mineraler i grød, og det mætter godt.
Husk at være opmærksom på at introducere brød og grød med gluten gradvist for at undgå glutenallergi. Gluten findes i store mænger i hvede (spelt er også hvede), rug, havre og byg.

Konserveringsmidler og holdbarhed

Vil lige høre om man kan fryse jeres glasmad ned? Min søn spiser ikke et helt glas og det er ikke hver/hver anden dag han får glasmad. Derfor ville det være dejligt at kunne gemme det mere end de 2 døgn et åbnet glas kan holde sig i køleskabet.

Du kan sagtens fryse vores babymad på glas, så længe du ikke fryser glasset, for der er en risiko for, at glasset revner. Frys derfor maden i en fryseboks beregnet til madvarer. Tø smagsportionen og varm den i vandbad eller i mikrobølgeovnen – en smagsportion er næsten for lille til at kunne varme op på en god måde i en kasserolle. Maden kan blive en anelse grynet i konsistensen, men efter omrøring vil konsistensen igen blive cremet. Du skal være opmærksom på, at holdbarheden ikke forlænges ud over mindst holdbar til datoen.

Grød må ikke genopvarmes. Hvis grøden får lov at stå for siden at blive varmet op igen, kan der være bakterier i, og hvis de får lov til at vokse, kan der være risiko for at dit barn bliver sygt. Lav hellere en mindre portion ad gangen.

Når du har åbnet et glas af vores middagsretter kan det holde sig 2 døgn med låg på i køleskabet. Frugtmos holder sig i 5 døgn med låg på i køleskabet. Opvarmet mos som barnet ikke har spist, skal du ikke gemme. Når maden har været varm og har været i kontakt med køkkenredskaber og andet, er der en risiko for, at bakterier i maden kan begynde at vokse, og at dit barn bliver sygt.

Årsagen til at vores glasmad kan holde sig uden at stå i køleskabet, så længe de er uåbnede, er at man ved tilberedning af produktet anvender varmesterilisering. Det gør det muligt at opbevare produkterne ved stuetemperatur uden at de fordærver og uden at bruge konserveringsmidler. Det er ikke tilladt at bruge konserveringsmidler og aromaer i børnemad, så derfor er alt det babymad til børn under 1 år som du kan købe i supermarkedet fri for konserveringsmidler.

Det er ikke farligt at servere et glas som har overskredet "mindst holdbar til" datoen med et par måneder. Kliklyden når du åbner garanterer, at den stadig er steril. Men vi kan ikke længere garantere for, at produktets kvalitet og næringsindhold er intakt.

Vi bruger ingen konserveringsmidler i vores babymad. Maden på glas konserveres ved varmesterilisering. Efter at maden er fyldt på glas og låget er sat på, nedsænkes glassene i et vandbad. Maden varmes op til 120 grader i 40 minutter. Herefter kan maden holde sig ved stuetemperatur, uden at den fordærver og uden brug af konserveringsmidler. Kliklyden når glasset åbnes, skyldes at undertrykket i glasset brydes. Dermed forsvinder den konserverende effekt og maden skal nu behandles som en ferskvare og anvendes inden for 2-5 døgn.

Det er ikke tilladt at bruge konserveringsmidler, kunstige sødestoffer eller farvestoffer i børnemad, så derfor er alt det babymad til børn under 1 år, som du kan købe i supermarkedet, fri for konserveringsmidler.

Kvalitet og miljø

Hos Semper arbejder vi systematisk med kvalitetsstyring i alle led.

Kvalitetstyring

Hos Semper arbejder vi med kvalitetsstyring gennem krav til vores leverandørers kvalitetsarbejde, produktdokumentation, kvalitetsrevision, opfølgning og løbende forbedringer. Semper børnemad laves på anlæg der er certificeret ifølge ISO kvalitets- og miljøstandarder, BRC og lignende kvalitetssikringssystemer. Vi arbejder aktivt for at benytte gode, sikre emballager for at beskytte maden og værne om miljøet. I mange tilfælde arbejder vi med at tage systematiske små skridt mod forbedringer. Når det er nødvendigt har vi også et beredskab for at tage store skridt mod øjeblikkelige forbedringer.

Kontrolproces

Processen er forskellig alt efter hvilken mad der er tale om, men generelt gennemgår al vores børnemad en omhyggeligt kontrolleret proces: Leverandørerne af vores råvarer besøges af vores kvalitetsafdeling for at sikre at vores høje krav til kvalitet med hensyn til dyrkning, avl og dyreomsorg opfyldes. Vi stiller vores egne høje krav og arbejder med certificeringer som garanterer, at råvarerne lever op til kravene.

Når råvarerne ankommer til vores anlæg, bliver de omhyggeligt kontrolleret af vores personale. Vores vælling, grød og modermælkserstatninger kontrolleres gennem hele processen ved hjælp af analyser af f.eks. protein, fedt, vitaminer, mineraler, smag, og ved bakteriologiske og fysiske kontroller. Det færdige produkt smages og kontrolleres igen omhyggeligt inden det anses for færdigkontrolleret og kan pakkes. Gennem hele processen sikres det, at al maden har en høj sikkerhed og er fri for uønskede stoffer.
 

Vores glasmad gennemgår lignende analyser, både af råvarerne og det færdige produkt. Glassene kontrolleres omhyggeligt inden de fyldes med mad og maden kontrolleres derefter flere gange, både visuelt af vores personale og ved hjælp af gennemlysningsapparatur. Teknikken på dette område udvikles løbende og vi anvender kun det nyeste.
 

Desværre er der for lidt plads på emballagen til at vi kan få plads til at skrive hvor råvarerne kommer fra. Derfor står det hvor produktet er lavet. Vores grød og vælling laves i Sverige og vores middagsretter, frugt- og grøntsagmos laves i Spanien. Under ”Kvalitet og miljø ” her på siden kan du læse mere om hvor råvarerne kommer fra. Vores første prioritet er kvalitet, dvs. at råvaren lever op til de strenge krav der gælder for børnemad. Desuden forsøger vi at bruge råvarer der dyrkes/avles så tæt på vores anlæg som muligt. Det betyder at cerealier og mælk til grød og vælling er fra Sverige og at frugt og grønt i vores glasmad er fra Spanien. Oksekødet kommer direkte fra udvalgte besætninger i nærheden af vores anlæg, undtagen kødet i vores økologiske middagsretter. Det økologiske oksekød kommer fra økologisk certificerede svenske besætninger og bærer det svenske økologimærke KRAV.

Vi kan godt købe økologisk kød i Spanien, men for at vores middagsretter kan mærkes med det svenske økologimærke KRAV, kræver det, at kødet er KRAV-mærket. Kødet fra Spanien opfylder EU's krav til økologiske varer, men kravene er endnu højere til varer, der bærer KRAV-mærket. Først og fremmest når det gælder dyrehold. Derfor bruger vi kød fra Sverige i vores økologiske middagsretter.

Vores første prioritet når vi vælger råvarer er, at der er garanti for høj kvalitet og sikkerhed. Når vi udvælger råvarerne, ser vi desuden på kvalitet, tilgængelighed og årstid. Vi kontrollerer vores leverandører, og vi går aldrig på kompromis når det gælder madsikkerhed.

Cerealier

Sempers grød er lavet af mel og gryn som er dyrket i Sverige. Vi garanterer, at mel og gryn lever op til høje krav med hensyn til dyrkning, opbevaring og håndtering. Pasta kommer fra Italien og ris kommer fra Spanien og Frankrig.

Fisk

Laks og torsk kommer fra Norge.

Frugt & Bær

Frugter og bær kommer fra Europa, undtagen de som ikke af klimamæssige årsager ikke vokser der.

Grøntsager og rodfrugter

Vores grøntsager og rodfrugter kommer fra landbrug med høje krav til kvalitet og bæredygtig udvikling. Størstedelen kommer fra Spanien og Nordeuropa.

Kød

Kødet i vores retter kommer fra udvalgte leverandører i Sverige, Irland, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Holland. Vores leverandører kontrolleres af vores kvalitetsafdeling for at sikre, at vores høje krav for kvalitet og dyreomsorg opfyldes.

Mejeriprodukter

Mælkeråvarerne kommer fra Sverige, Danmark, Tyskland, Storbritannien og Italien.  Osten kommer fra Sverige.

Vegetabilske olier

Rapsolien kommer fra Svergie og Spanien. Solsikkeolien er fra Europa og palmeolien fra Asien.
 

Vores første prioritet når vi vælger råvarer er, at der er garanti for høj kvalitet og sikkerhed. Råvarerne i Sempers børnemad er udvalgt med omhu, så maden smager godt, er tilpasset børns ernæringsbehov og ikke indeholder uønskede stoffer. Hos Semper arbejder vi desuden for en økologisk, bæredygtig udvikling i landbruget, blandt andet ved at også at bruge økologiske råvarer til de produkter, som ikke er mærket med KRAV og EU's økologimærke. På baggrund af vores 70 års erfaring indenfor børneernæring bedømmer vi hele tiden nye råvarer ud fra disse kriterier inden de indgår i Semper børnemad:

  • Ernæring (lever råvaren op til vores høje krav til ernæring).
  • Kvalitet (blandt andet med hensyn til smag og sikkerhed).
  • Miljø (miljøpåvirkning, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, dyrkningsmetoder og transport).
  • Procesteknik (hvor godt fungerer råvaren i opskriften).

Sempers leverandører arbejder løbende med forbedringer og gennemgår kvalitetsvurderinger og opfølgninger for at børnemaden fortsat skal nå et højere kvalitetsniveau. Mange af vores leverandører har leveret råvarer til Semper gennem mange år.

Råvarerne som vælges til Semper børnemad skal:

  • Have høj sikkerhed ud fra alle kvalitetsaspekter, f.eks. kontrolleres råvaren omhyggeligt for indhold af uønskede restsubstanser og fremmede stoffer.
  • Være gode, nyttige og fungere på en god måde i vores opskrifter
  • Dyrkes/avles på den bedste måde for miljø, dyr og arbejdsmiljø, hvilket for kød f.eks. indebærer god dyrevelfærd.
  • Udover god råvarekvalitet skal leverandøren af råvarerne bl.a. have en god etik og høj leverancesikkerhed.

Al Semper børnemad tilpasses barnets ernæringsmæssige behov med fokus på børn, der vokser op i Norden. Vores børnemad udvikles i Sverige og alle vores opskrifter udvikles ud fra Sempers høje krav til smag, sammensætning, konsistens og næringsindhold. I takt med at der kommer ny forskning og anbefalinger, udvikler vi sammensætningen af maden i samarbejde med børnelæger og andre ernæringseksperter indenfor området. Herudover tager vi naturligvis vores forbrugeres ønsker med, når vi udviklinger nye produkter.

Udvikling af børnemad

Al udvikling af Semper børnemad starter i vores forsøgskøkken i Sundbyberg lidt uden for Stockholm. Vi stiller høje krav til råvarerne og til børnemadens smag, konsistens og udseende. Vi gennemfører nøje overvågning og evaluering af de krav og forventninger vi stiller, og det danner grundlag for løbende forbedringer.

Økologi

Vores økologiske sortiment er stort og der er fokus på produkter med en klar økologisk profil. For mange er det et spørgsmål om livsstil at kunne vælge økologisk. Vi har en bred vifte af økologisk børnemad, der er mærket med det svenske økologimærke KRAV. Det betyder, at mindst 95% af indholdet er økologisk og certificeret i henhold KRAV. Alle vores økologiske produkter er desuden mærket med EUs økologi-mærke.

Semper deltager aktivt i forskning

Vi deltager regelmæssigt i forskningsprojekter indenfor proces- råvare- og ernæringsområdet. Vi samarbejder desuden med universiteter og gymnasier samt institutioner indenfor både fødevare- og ernæringsforskning om gennemførelse af kliniske studier.

EU’s børnemadsdirektiv styrer via dansk lovgivning detaljeret hvad der skal være og ikke må være i færdiglavet børnemad. Udover EU's børnemadsdirektiv giver bl.a. WHO (Verdenssundhedsorganisationen), EFSA (Den europæiske fødevarestyrelse) og Fødevarestyrelsen anbefalinger om færdiglavet børnemads indhold og kvalitet.  Hos Semper har vi tilmed opstillet vores egne høje krav til råvarer, fødevaresikkerhed og tilberedning baseret på vores lange erfaring som ledende børnemadsproducent. Både vores egen forskning og de officielle anbefalinger om ernæring bidrager til, at vi altid laver børnemad af bedste kvalitet.

Mellemmåltider

Mellemmåltidernes størrelser afhænger som regel af hvad tid på dagen det er. Men hvis det skal være et let måltid er godt med lidt frugt f.eks. æbler eller pærer i både uden skræl, banan enten som barnet kan bide af eller i stykker, kolde kogte gulerødder eller agurker uden skræl i stave, som hun kan holde selv er også en mulighed. Ellers kan du prøve med lidt lyst brød enten uden noget eller med lidt smøreost eller moset avokado. Du kan også prøve med moset frugt, hvis barnet hellere vil have maden med en ske. Til frokost kan du prøve med rugbrød i små bidder med forskelligt pålæg, alt efter hvor lang tid I har været i gang med overgangskosten, kan hun være klar til at tygge lidt mere og derfor kan små rugbrødshapsere godt være et hit. Så kan du variere pålægget alt efter hvad hun kan lide.

Få idéer til fingermad og rugbrødshapsere her.

Nødder og tørret frugt

Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. 

50 g rosiner svarer til ca. 3 af de små pakker rosiner, som børn ofte får med i madpakken eller som mellemmåltid.  Der er ingen forskel på om rosinerne er økologiske eller konventionelle. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt.

Læs mere om rosiner og andet tørret frugt.

Man bør ikke give hele nødder, mandler, peanuts (jordnødder), popcorn, rå gulerødder og lignende, før barnet er mindst 3 år, afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden. Det skyldes, at de let kommer galt i halsen og medfører risiko for fejlsynkning. Dog må disse madvarer gerne serveres i meget findelt form, dvs. blendet/hakket eller revet og tilsat f.eks. i grød og supper eller som pynt til frisk frugt.

Læs også om Rosiner og andet tørret frugt.

Småfolk

Vi har valgt samme aldersmærkning på samtlige Småfolksprodukter. Eftersom visse er egnet efter 12 måneder, f.eks. rosiner, er de alle mærket med anbefalingen fra 1 år. Det er heller ikke nødvendigt for børn under 1 år at få snacks. Derimod er Småfolk et godt alternativ til chips, is, slik og kager.

Vælling

Der står tydeligt i næringsdeklarationen hvor meget sukker fra råvarerne vællingen indeholder. Alt indholdet er naturligt, det vil sige, at vi ikke har tilsat noget sukker.

I vores vællingopskrifter indgår der maltodextrin, hvilket er en længe brugt ingrediens. Maltodextrin er en kulhydratkilde fra majs, bestående af delvist nedbrudt majsstivelse hvori der indgår både mono- og oligosakkarider. Maltodextrin bruges for at vællingen får den bedste balance mellem kulhydrat, fedt og protein. Maltodextrin har ikke en udtalt sød smag, og det er derfor ikke for at søde, at maltodextrin indgår i opskriften.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst giver 2 flasker tilskudsblanding/vælling (400 ml) i døgnet i 4 – 6 måneders alderen. Det er for at vællingen ikke optager pladsen for mælken. Der er ingen anbefalinger for børn over 6 måneder.

Årsagen til at vælling i supermarkedet er mærket med "Fra 6 måneder" er, at det er lovkrav fra EU, hvor man ønsker at følge WHO's anbefalinger om at fuldamme til barnet er 6 måneder. Derfor skal vi som producent skrive “fra 6 måneder” på vores vællinger. Barnet kan dog sagtens ernæringsmæssigt tåle vælling uden gluten fra 4 måneders alderen, f.eks. Sempers Majsvælling.

Ligesom med modermælkserstatning anbefaler vi, at man helst serverer vores vælling frisklavet. Men hvis du er omhyggelig med at bruge rengjorte/kogt flasker, bruger kogt vand og sørger for at låget slutter godt til, er der ikke noget i vejen for, at du opbevarer vællingen på køl, indtil du skal give flasken. Så kan den holde sig op til et døgn i køleskabet. Hvis du luner flasken i mikrobølgeovnen, skal du være opmærksom på, at ovnen kan varme flasken uens op. Så sørg for at vende flasken et par gange, så flasken blandes op og test temperaturen på håndleddet, inden du serverer vællingen.

Jeg har hørt at babyer kun må få to flasker vælling i døgnet. Er det bedst at give en flaske ved putte-tid eller er det ok med en flaske vælling om natten også?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst giver 2 flasker vælling i døgnet, indtil barnet er 6 måneder. Når dit barn er er blevet 6 måneder gammel, kan du sagtens give hende mere, bare der også er plads til mælken og skemad. Mange forældre oplever, at vælling mætter godt og derfor er god som putteflaske, men der er ingen faste regler om vælling, så du kan gøre, hvad du synes passer dig og din datter bedst.

Se alle vores vælling produkter.

Desværre har interessen for Semper Havrevælling ikke været så stor, og derfor har vi valgt at tage den ud af vores sortiment. Til gengæld har vi fået en ny variant Majsvælling med havre og frugt, hvilket har været et stort ønske fra mange forbrugere.

Når vællingen bliver over 60 grader ødelægges en del af vitaminerne. Det er blandt andet C-vitamin som er følsom over for varme. Derfor skal du ikke varme vællingen for meget op. Hvis du varmer vællingen i mikrobølgeovnen, må du prøve dig frem til du ved hvor lang tid og hvilken effekt ovnen skal stå på. Vær opmærksom på at mikrobølgeovnen kan opvarme vællingen ujævnt, så rør i grøden inden du serverer den. Prøv om vællingen er tilpas varm ved at dryppe et par dråber vælling på dit håndled. Vællingen kan også serveres kold.

Øvrige spørgsmål

Det er helt normalt, at nogle madvarer kan farve plastik, og efterfølgende kan være svært at vaske af. Det er typen af plastik, der afgør om maden efterlader misfarvning. F.eks. kan gulerod, rødbede, tomat og blåbær give misfarvninger på plastik. Der findes forskellige husråd til at fjerne misfarvningen – men kogende vand og opvaskemiddel plejer at være ganske effektivt.

Du kan begynde at servere kød og fisk, når dit barn er ca. 6 måneder gammelt. Du kan f.eks. servere kogte kødboller eller dampet fisk, som du i starten blender og siden hen hakker med en gaffel så konsistensen bliver lidt grovere. Indmaden af en fiskefrikadelle (uden den hårde stegeskorpe) og kødsauce plejer også at være et hit - al slags kød og fisk er gode, så varier endelig så meget som muligt.

I barnets første leveår anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man giver D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt fra barnet er 2 uger til barnets 2 års fødselsdag og et dagligt jerntilskud på 8 mg i alderen 6 til 12 måneder. Hvis dit barn er rask, spiser varieret og har en normal appetit behøver det ikke andre tilskud. Den varierede mad og mælken vil dække behovet for vitaminer og mineraler. Hvis det kniber for barnet at spise nok til at få dækket hele vitamin- og jernbehovet, kan man fortsætte med jerndråberne. Fra barnet er 1½ år kan man give en kombineret vitamin- og mineraltyggetablet med jern dagligt. Småtspisende børn over 1½ år bør spise en vitamin- og mineraltyggetablet dagligt (læs mere om vitamintilskud til børn). Vælger du at give dit barn vitamintilskud, er det vigtigt at huske, at vitaminpiller ikke kan erstatte eller reducere indtagelse af en sund og varieret kost.

"Hårde” grøntsager, som f.eks. gulerødder skal serveres groft revet til børn under 3 år.

Frugt og grønt skal tilpasses det enkelte barns alder og udviklingstrin. Til de helt små børn kan bruges modne frugter, som kan moses med en gaffel, rives på rivejern eller koges til grød/mos. Brug både friske og frosne frugter og bær for variationens skyld – husk at frosne bær skal koges.

De ”hårde” typer grøntsager som f.eks. gulerod, blomkål og broccoli koges til de yngste børn, mens børn der kan tygge kan spise dem udskåret i små stykker/strimler eller i revet form.

Semper er et nordisk mærke, der sælges i Skandinavien. Semper børnemad sælges kun i dagligvarebutikker og desværre har vi ikke en netbutik. Der findes dog nogle netbutikker, der sælger forskellige Semper produkter. http://www.swedishfoodshop.com er en af dem.  

Vi vil meget gerne høre fra dig. For at vi kan lave en grundig og præcis undersøgelse af din henvendelse, har vi brug for så mange oplysninger som muligt. Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil gemme glasset/pakken og indholdet og kontakte os på info@semper.dk eller tlf: 80 60 74 00 alle hverdage kl. 9-12 og kl. 13-14.

Du kan downloade "Min første madplan" her: http://www.semperbornemad.dk/borneernaering/min-forste-madplan. Madplanen giver overblik over dit barns udvikling og inspiration til retter du kan servere, afhængig af dit barns alder og parathed, og er lige til at hænge op på køleskabet eller opslagstavlen.

Vi har ikke en fast ordning med at sende produkter ud. I stedet har vi ofte konkurrencer på vores Facebookside; Semper børnemad– Desuden søger vi ofte ”testpiloter”, hvor du får mulighed for at modtage prøver på vores produkter, når vi tester produkter i dit barns aldersgruppe. Hold øje med vores Facebookside, hvis du er interesseret i at være testpilot. På vores hjemmeside: http://www.semperbornemad.dk/semper-nyhedsbrevkan du desuden tilmelde dig Sempers nyhedsbreve, som kommer en gang om måneden med masser af inspiration og gode råd om dit barns ernæring. Du vil også her kunne deltage i konkurrencer og få information om nye produkter, før du kan købe dem i butikkerne.  Hos Semper har vi noget der hedder ”Min første madplan”, lige til at hænge op på køleskabet eller opslagstavlen. Madplanen giver overblik over dit barns udvikling og inspiration til retter du kan servere, afhængig af dit barns alder og parathed. Du kan downloade den her: http://www.semperbornemad.dk/borneernaering/min-forste-madplan.

Du kan tilmelde dig Sempers nyhedsbreve her: http://www.semperbornemad.dk/user/register.  Nyhedsbrevet udsendes ca. en gang om måneden med masser af inspiration og gode råd om dit barns ernæring. Du vil også kunne deltage i konkurrencer og få information om nye produkter, før du kan købe dem i butikkerne.

Når du har åbnet et glas af vores middagsretter kan det holde sig 2 døgn med låg på i køleskabet. Frugtmos holder sig i 5 døgn med låg på i køleskabet. Opvarmet mos som barnet ikke har spist, skal du ikke gemme. Når maden har været varm og har været i kontakt med køkkenredskaber og andet, er der en risiko for, at bakterier i maden kan begynde at vokse, og at dit barn bliver sygt.

Det er ikke farligt at servere et glas som har overskredet "mindst holdbar til" datoen med et par måneder. Kliklyden når du åbner garanterer, at den stadig er steril. Men vi kan ikke længere garantere for, at produktets kvalitet og næringsindhold er intakt.

Min søn på 5 år er ikke så glad for aftensmad. Han spiser ellers fint. En typisk dag ser nogenlunde sådan ud: Kl.6-7: havregryn om morgenen Kl.11-12: frokost i børnehaven – her får han typisk rugbrødsmadder med forskellige pålæg, og det er han rigtig glad for. Kl.15-16: Eftermiddagsmad – det er her, jeg henter ham fra børnehaven, og han er tit rigtig sulten på det tidspunkt. Jeg forsøger, at give ham for eksempel forskelligt frugt og grønt, der ikke mætter for meget inden aftensmaden: frosne ærter, gulerødder, agurk, æbler, m.m., men indimellem er han så sulten, at han bliver nødt til at have med med lidt mere substans. Så får han havregryn med mælk, en bolle med ost eller noget andet.   Problemet er, at han aldrig rigtig har appetit til aftensmaden. Han er meget sulten om eftermiddagen og så igen kl.19, inden han skal i seng. Kl. 19 får han så igen noget nemt og fyldigt – oftest havregryn.   Jeg er lidt bekymret for hans indtag af aftensmad. Han får jo rigtig meget havregryn med mælk (ingen sukker!), men han har jo også brug for proteiner, kød og grøntsager. Hvordan får jeg ham til at spise mere aftensmad? Det er som om, det ikke rigtigt interesserer ham, men jeg vil så gerne give ham noget andet end blot en skive rugbrød eller en portion havregryn hver aften.

Generelt kan man sige at havregryn bestemt ikke er det værste han kan spise, det har et højt indhold af fibre og indholdet af protein, fedt og kulhydrat er godt fordelt. Jeg synes ikke, du skal være bekymret, men måske kan du håndtere måltiderne lidt anderledes, så du ikke hele tiden føler dig nødsaget til at give ham havregryn. Mange børn er ofte rigtig sultne når man henter dem fra børnehave, så det er fint at du har noget mad med til ham der. Frugt, grønt og grovbrød er rigtig godt som mellemmåltid. Det er vigtigt, at du lader ham spise, når han er sulten, da det hjælper ham til selv at regulere sin mæthedsfornemmelse.
For mig er der lidt to scenarier, i det du skriver:

  • Enten er han vitterligt ikke sulten til aftensmaden!
  • Eller også er han godt er klar over, at den elskede havregryn venter lige om hjørnet, og at han derfor ikke behøver at spise sin aftensmad.

Når I skal spise aftensmad, er det vigtigt, at der er god stemning ved bordet så han får lyst til at spise sammen med jer andre. Hvis han stadig ikke er sulten, og ikke spiser noget, så lav en tallerken til ham med rester fra aftensmaden. Når han så bliver sulten ved 19-tiden, kan du servere aftensmaden for ham der. På den måde finder du også ud af om det er en fyldt mave eller havregrynene, der er årsagen til at han ikke spiser aftensmad.
For at spise varieret skal man spise forskellige fødevarer inden for de nedenstående kategorier:

  • Brød, gryn og kartofler, ris og pasta
  • Frugt og grønsager.
  • Kød, fisk, mælk, ost og æg. 
  • Lidt fedtstof.

Det betyder man skal spise forskellige slags grøntsager og frugt, veksle mellem brød, gryn, ris kartofler og pasta osv. for at spise varieret.
Ved at følge ovenstående guide, kan du bruge mellemmåltiderne og frokosten til at sørge for, at han får noget fra alle kategorier. Håber dette kan hjælpe dig lidt videre.

 

Jeg har hørt et sted, at små børn er mindre kræsne – og at man derfor skal bombardere dem med smagsindtryk, så man undgår, at de bliver kræsne senere hen. Men er der nogen perioder, hvor de er mere modtagelige for mad end andre? Og hvornår er det cirka? Så kunne jeg også godt tænke mig at vide, om nogen børn er født kræsne – eller om det er noget, vi forældre gør dem til?

Den danske forsker, Helene Hausner, har netop i år afsluttet et stort forskningsprojekt omkring hvad spædbørn kan smage, og hvordan man kan hjælpe sine børn til at synes om flere forskellige smage.
Hendes forskning har vist, at barnet, allerede når det ligger i moderens mave, kan smage både sødt og surt. Derfor er det vigtigt, at man allerede i sin graviditet er opmærksom på, at spise varieret og gerne også spise krydret og stærk mad. Det vænner nemlig barnet til forskellige smage og dufte.
Hvis man ammer har man den fordel, at spædbarnet kan dufte mange af de ting man spiser specielt grøntsager, slik og krydderier, samt alkohol. Man kan altså allerede her præge og udvikle barnets smagssans.  

Har man allerede er passeret dette stadie, fordi man har ældre børn, skal man ikke fortvivle. Meget tyder på, at jo flere forskellige ting man kan få sit barn til at spise og smage indtil barnet når 1½-2 års alderen, desto lettere bliver det at få dem til forsat at spise varieret. Den kræsne periode, starter ofte allerede i 2 års alderen.

Hvornår et barn er modtageligt for at smage ny mad variere selvfølgelig fra barn til barn. Det lader til at perioden omkring 5-7 måneders alderen er et rigtig godt tidspunkt at starte på. Mange vil opleve, at barnet, hvis man venter for længe med at starte på overgangskost, vil have rigtig svært ved at lære at spise almindelig mad. Det kræver en motorisk udvikling af barnets tunge at kunne gå fra at sutte til at tygge mad. Specielt omkring 4-6 måneders alderen er barnet klar til at tage denne udfordring op. Derfor er det vigtigt ikke at forpasse denne mulighed.

Er dit barn allerede ældre end 1½ - 2 år er her andre gode råd til at undgå kræsne børn:

  • Sørg for at der er en god stemning omkring bordet. Måltidet er en social aktivitet, så det er en god idé at spise sammen
  • Børns appetit er svingende, det er ikke altid at de spiser samme mængder. Det vigtigt at de selv får lov at regulere deres mæthedsfornemmelse, så acceptér når de siger stop.
  • Undgå at give særforplejning, barnet skal spise det samme som jer andre. Det er en god idé at have nogle af barnets favoritter på menuen et par gange om ugen.
  • Vent med at introducere slik, kage og dessert til efter der er spist aftensmad, så kan I bedre vurdere, om I synes barnet har spist nok af den gode mad inden sukker-showet starter
  • Det kan tage lang tid at ændre barnets spisevaner så hav tålmodighed, og server den samme madvarer flere gange. Det kræver min 10 smagsprøver før barnet har vænnet sig til en ny smag.


Om man kan sige at vi forældre gør vores børn kræsne er måske så meget sagt, men vi kan i hvert fald hjælpe vores børn (og spare os selv for en masse konflikter) ved tidligt at introducere dem for mange forskellige fødevarer.


Så en kort opsummering.

  • Det er en rigtig god idé at introducere maden i 4-6 måneders alderen.
  • Jo mere de har smagt på frem til 2 års alderen, desto mere spise de i den kræsne periode
  • Vi, forældre, kan gøre os selv en stor tjeneste ved at være opmærksomme på, at vores børn spiser så varieret som muligt så tidligt i livet som muligt

Læs mere om kræsenhed her.

Jeg kunne godt tænke mig at begynde med at give min 4 måneder gamle datter lidt forskelligt at smage på. Hun er blevet ammet fuldt ud indtil nu, og jeg regner med at fortsætte så længe det føles godt. Hun kigger interesseret på os, når vi putter mad i munden. Jeg har givet hende en æblebåd, som hun smagte godt på, jeg vil også prøve en skrællet gulerod. Har du nogle forslag til mad, der kan suttes på, og som ikke pludselig brækker i stykker? Og er det overhovedet forsvarligt at give hende andet "mad" nu?

Det er slet ikke unormalt, at din datter allerede nu begynder at interessere sig for det mad I spiser. Faktisk er der mange børn, der i 4 måneders alderen så småt begynder at blive introduceret til anden mad end modermælk. Hendes tarmfunktion er efter 4 måneder så veludviklet at der ikke noget fysiologisk til hinder for at introducere hende til andet mad. Det er rigtig fint, at du fortsat ammer hende og det skal du blive ved med så længe hun og du synes det fungerer – ofte kommer der en naturlig periode mellem 9-11 måneder, hvor barnet begynder at miste interessen for at amme.

Det er meget vigtigt, at den mad, I giver hende, er blød og lind, fx grød eller grøntsagsmos som du blender, du kan også købe produkter i supermarkedet, men husk at det skal være til 4 måneder. Og husk – hun må ikke få gluten før efter 6 måneder, det betyder at du, hvis du selv laver grød til hende, skal bruge ris, hirse, majs som basis. Du skal være opmærksom på, at der er et højt glutenindhold i hvede, havre, rug og byg (spelt er også hvede), så brød er det en god idé at vente med til hun er 6 måneder, medmindre det er lavet af kornsorter uden gluten.

Ellers kan du give hende det meste. Frugtmos, grøntsagsmos og hvis du gerne vil give hende noget, hun kan side og gnave i, så er kogte bløde gulerødder, indmaden i en agurk og moden avokado muligheder. Men hun er stadig så lille, at hun meget let kan få maden galt i halsen. Så vær opmærksom på ikke at give hende noget, der kan sætte sig på tværs og altid i små bidder. Lad hende aldrig sidde uden opsyn, når hun spiser.

Læs om hvilke fødevarer barnet bør undgå her.

Jeg har en dreng på snart halvandet år. Jeg kan ikke få ham til at spise rugbrød herhjemme, selvom han spiser det i dagplejen. Jeg har brug for lidt inspiration til, hvad jeg så skal give ham til frokost?

Som hjælp til at få din dreng til at spise varieret kan man inddele maden i flg. kategorier

  1. Brød, gryn og kartofler, ris og pasta.
  2. Frugt og grønsager.
  3. Kød, fisk, mælk, ost og æg. 
  4. Lidt fedtstof.

Når din dreng spiser forskelligt inden for de forskellige kategorier, spiser han varieret, dvs. at han skal spise forskellige slags grøntsager og frugt osv.

Som du kan se ligger brød i samme kategori som gryn, kartofler, ris og pasta, så du har andre muligheder end kun at give ham rugbrød til frokost.

Du kan evt. give ham lidt rester fra aftensmaden dagen før, hvis der er noget tilbage. Ellers kan det måske være en idé at servere tingene for ham i små portioner som ligger individuelt i forskellige skåle eller tallerknen – fx en lille skål med:

  • spegepølse i skiver
  • peberfrugt
  • blomkålsbuketter
  • fiskefrikadeller (dem kan du evt. lave små så de er lige til at hapse)
  • kogte pastaskruer
  • kogte kartofler

og alt mulig andet som du kan finde på og som du ved han kan lide. Nogle gange handler det, hjemme hos os, ligeså meget om hvordan maden serveres som hvad der serveres. Der lidt mere charme i et lækkert anrettet måltid end en klapsammen med leverpostej.

Nu ved jeg ikke hvordan det foregår når din dreng spiser frokost, men fordelen ved dagplejen er ofte at det er et såkaldt socialt måltid, hvor alle børnene sidder omkring bordet og spiser og hygger sig. Det kan ofte betyde at børnene så kigger på hinanden og spiser det samme som sidemanden. I kan jo evt. prøve at sætte jer ned alle sammen og spise frokost sammen og se om det evt. vil hjælpe på lysten til at spise rugbrød. Du kan også prøve at give ham andet groft brød, fx en bolle eller lign. og se om han hellere vil have det at gnave i.