Beauvais Børnemad bliver til Semper

Beauvais Børnemad bliver til Semper
To gange 30 års erfaring indenfor børnemad bliver nu til det nye nordiske køkken for de mindste. Beauvais har afhændet sit børnemadssortiment til Semper.

Hvad betyder sammenlægningen for sortimentet?

En sammenlægning af to af de mest dedikerede udviklere af kvalitetsbabymad i Norden er nu en realitet. Beauvais-navnet vil i de kommende uger bliver afløst af vores røde Semper logo på de velkendte æsker som hirse-, havre og fuldkornsgrød i landets supermarkeder, mens Beauvais modermælkserstatning udgår - og Semper Allomin fortsætter.

Semper overtager salg af modermælkserstatning, vælling, grød og børnemad på glas, og får derved endnu bedre mulighed for at tilbyde ernæringsrigtig mad og praktiske måltidsløsninger til de danske børnefamilier.

Beauvais babymad har tidligere haft Beauvais babyklub som lukkede ned for knap 2 år siden. Hos Semper kan vi tilbyde jer nyhedsbreve om barnets udvikling samt daglige opdateringer med ernæringsråd fra Sarah, inspiration, tilbud på Semper, konkurrencer og meget meget mere på Sempers Facebook væg.

Indhold og produktion

Grødsortimentet vil i det store hele forblive som altid, dog med videreudvikling af nogle af opskrifterne, så grøden nu også kan fås uden frugt- og smagsvarianter. Vi har benyttet lejligheden til at forbedre/videreudvikle grød og vælling sortimentet i forhold til efterspørgslen. Vi har lyttet til forbrugerne og supplereret sortimentet med et par rene varianter (bl.a. Hirsegrød fra 4 måneder og havregrød fra 6 måneder + ECO risgrød).  Vi har også flyttet produktionen til vores egen grød- og vællingfabrik i Sverige, hvor vi hovedsagelig benytter os af råvarer fra omkringliggende gårde og marker. De lokale råvarer kan give en lidt anden konsistens, smag og duft end tidligere produkter. Du vil også kunne opleve at inderposerne er blevet forbedret – bedre svejsning og bedre materiale.

Du kan se ændringer på de enkelte varianter i menuen til højre. Vi glæder os til at præsentere jer for alle vores nye Semper grød, som kan blive til jeres smagsfavoritter. 

Spørgsmål

Måske sidder du med spørgsmål til os i Semper omkring navneskiftet fra Beauvais Børnemad til Semper. Hvad sker der med lige præcis mit barns yndlingsgrød? Vi har forsøgt at give dig svar her  – og har du brug for yderligere, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 80607400 eller på vores Facebook væg.