Allomin 2 Syrnet SensiPro skifter navn
Allomin 2 Syrnet SensiPro skrifter navn til Allomin 2 SensiPro, som du fremover vil finde på hylderne i butikkerne.
Vi samlet lidt information om ændringerne i Allomin som følge af ny lovgivning.
Allomin med ændret opskrift og design kommer i butikkerne i løbet af april/maj 2020
Allomin produkter med nedenstående holdbarhedsdato vil være produkter med den opskrift der følger den nye lovgivning på modermælkserstatninger og tilskudsblandinger:
Allomin 1 bedst før 24.03.2022
Allomin 2 bedst før 05.04.2022
Allomin Syrnet 1 bedst før 13.09.2021
Allomin Syrnet 2 bedst før 14.09.2021
Allomin SensiPro 1 bedst før 14.09.2021
Allomin SensiPro 2 bedst før 15.09.2021
Allomin 1 drikkeklar 200 ml bedst før 22.03.2021
Allomin 2 drikkeklar 200 ml bedst før - dato kommer
OBS! Størrelse på skeen ændres
I Allomin 2 ændres farven og størrelsen på skeen til lyseblå ske, men antallet af skemål der skal bruges ved dosering af pulver, når du blander en flaske, er det samme. Allomin 1 har samme størrelse ske som tidligere - stadig rød ske.
Brug altid den ske som findes i pakken, når du blander en portion.
Ændringer i opskrift
Som følge af den nye lovgivning øges indholdet af D-vitamin i alle Allomin 1 og Allomin 2 produkterne til 1,5 µg/100 ml færdigblanding. Det betyder, at børn der får 800 ml eller mere af Allomin IKKE skal have D-vitamintilskud. Spørg din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.
Skift af erstatning
Vores anbefaling er, at skiftet fra en erstatning til en anden sker over en periode på 7-14 dage, ved at kombinere ”gammel” Allomin med ”ny” Allomin modermælkserstatning eller tilskudsblanding. Brug evt. nedenstående blandingsforhold:
Dag 1-2 – 150 ml
30 ml vand – 1 strøgent skemål ”ny” Allomin
120 ml vand – 4 strøgne skemål ”gammel” Allomin
Dag 3-4
60 ml vand – 2 strøgne skemål ”ny” Allomin
90 ml vand – 3 strøgne skemål ”gammel” Allomin
Dag 5-6
90 ml vand – 3 strøgne skemål ”ny” Allomin
60 ml vand – 2 strøgne skemål ”gammel” Allomin
Dag 6-8
120 ml vand – 4 strøgne skemål ”ny” Allomin
30 ml vand – 1 strøgent skemål ”gammel” Allomin
Dag 9
Skiftet er fuldført
Man kan øge antallet af dage på hvert ”stadie”, for at give barnets mave længere tid til at vænne sig til skiftet.
Det er forskelligt, hvad der fungerer bedst for det enkelte barn. Nogle familier vælger at lave et fuldt skifte med det samme, og det er også helt fint.
Spørg altid din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.
Ændring i emballage og design
I forbindelse med ændringer i opskriften, har vi også ændret pakken og designet. Pakken åbnes anderledes end tidligere, og låget kan nemmere lukkes efter åbning. Samtidig er der kommet en holder i låget, til nem og hygiejnisk opbevaring af skeen. Se illustration nedenfor.
Læs mere om Cookies
Luk