Header Baby - mother playing with baby

Mor i 70’erne

”Der var slet ikke lige så mange bekymringer dengang” 

Allomin 2 45 år

Da Jette blev mor til sin søn Carsten i slutningen af 1970, var der meget, der var en hel del anderledes, end det er i dag.  

Min mand var jo ikke med ved fødslen, men det tænkte jeg slet ikke over, for det var jo heller ikke normalt,” siger Jette og pointerer, at det nok er en af de ting, der for mange ville være helt utænkeligt i dag. Men dengang var det helt normalt, og det var derfor ikke noget, hun skænkede mange tanker. ”Jeg kendte jo ikke til andet,” forklarer hun.  

Selvom der var meget, der var anderledes i 70’erne, var Jette lidt af en forgangskvinde, når det kom til arbejde. ”Der var jo mange, der slet ikke gik på arbejde, efter de fik børn, men det gjorde jeg!” siger Jette. For selvom mange på den tid gik hjemme med deres børn i flere år, var der ingen tvivl om, at Jette skulle tilbage til arbejdet, efter barslen var forbi. ”Jeg ville ikke være hjemme med ham,” siger Jette, der slet ikke kunne forestille sig at skulle stoppe på arbejdsmarkedet, fordi hun var blevet mor. Derfor var Jette tilbage på arbejdet som laborant efter 3 måneder. For det var så lang barsel, man fik dengang. ”Vi fik fuld løn, men så skulle vi jo også komme tilbage efter 3 måneder,” siger Jette og understreger, at 3 måneders barsel måske lyder af lidt den dag i dag, men det var helt normalt i 70’erne: ”I dag ville jeg da også synes, det var mærkeligt at sende et 3 måneder gammelt barn i vuggestue, men det var jo normalt dengang,” siger hun og fortsætter: ”Vi var indstillede på, at det var sådan, det var. Sådan var det jo for alle,” siger Jette, der husker barslen som en dejlig, men også hård tid. ”Den første tid var fin, men jeg var meget i tvivl, om det var rigtigt, det, jeg gjorde osv.,” siger Jette, og denne tvivl er nok en mere eller mindre universel følelse, som rammer de fleste mødre fra tid til anden. For selvom meget har ændret sig, er de grundlæggende følelser og problemstillinger de samme. Dog oplever Jette, at mødre og forældre i dag generelt har mere travlt, end de havde dengang. Det gælder både, hvad angår dem selv og deres arbejde, men i høj grad også på deres børns vegne. ”Jeg synes, det går helt over gevind med alt, hvad de skal nå,” siger Jette og forklarer, at det var noget andet, dengang hun blev mor: ”Der var slet ikke lige så mange bekymringer dengang.”