Barnets mad det første år

Spørgsmål: Hvorfor er D-vitamin så nødvendigt?

Svar: D-vitamin er vigtigt for udviklingen af dit barns knogler. Det fremmer nemlig optagelsen af kalk, som er det knoglerne og tænderne er lavet af. Hvis dit barn ikke får nok D-vitamin, kan du risikere, at det får dårlige tænder, nedsat vækst og bløde knogler. Sollys er den vigtigste kilde til D-vitamin. Da babyer og små børn ikke skal opholde sig direkte i sollys, danner de ikke så meget D-vitamin. Nyfødtes lager af D-vitamin rækker kun til 1-2 måneder. Derfor anbefales det, at man giver spædbørn et D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt fra de er 2 uger til deres 2-års fødselsdag.*

*Spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud. Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal D-vitamintilskuddet genintroduceres.

Spørgsmål: Mit barn er 4 måneder og viser allerede interesse for vores mad. Er det for tidligt at begynde at give hende skemad?

Svar: Det er slet ikke unormalt, at din datter allerede nu begynder at interessere sig for det mad, I spiser. Fra barnet er 4 måneder kan man begynde at introducere skemad, hvis barnet viser tegn på, at det er klar. Det er rigtig fint, at du fortsat ammer hende, og det skal du blive ved med så længe, hun og du synes, det fungerer – ofte kommer der en naturlig periode mellem 9-11 måneder, hvor barnet begynder at miste interessen for at amme.

Det er meget vigtigt at den mad, I giver hende, er blød og lind, f.eks grød eller grøntsagsmos, som du blender. Du kan også købe produkter i supermarkedet.
Ellers kan du give hende det meste: frugtmos og grøntsagsmos. Hvis du gerne vil give hende noget, hun kan side og gnave i, så er kogte bløde gulerødder, indmaden i en agurk og moden avocado muligheder. Men hun er stadig så lille, at hun meget let kan få maden galt i halsen. Så vær opmærksom på ikke at give hende noget, der kan sætte sig på tværs og altid i små bidder. Lad hende aldrig sidde uden opsyn, når hun spiser.

Læs om hvilke fødevarer barnet bør undgå her.

Spørgsmål: Hvornår kan børn begynde at spise kød?

Svar: Du kan begynde at servere kød og fisk, når dit barn er ca. 6 måneder gammelt. Du kan f.eks. servere kogte kødboller eller dampet fisk, som du i starten blender og siden hen hakker med en gaffel så konsistensen bliver lidt grovere. Indmaden af en fiskefrikadelle (uden den hårde stegeskorpe) og kødsauce plejer også at være et hit - al slags kød og fisk er godt, så varier endelig så meget som muligt. Læs mere om kød her.

Spørgsmål: Skal man give børn vitaminpiller?

Svar: I barnets første leveår anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man giver D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt fra barnet er 2 uger til barnets 2-års fødselsdag**. Hvis dit barn er rask, spiser varieret og har en normal appetit behøver det ikke andre tilskud. Den varierede mad og mælken vil dække behovet for vitaminer og mineraler.  Fra barnet er 1½ år kan man give en kombineret vitamin- og mineraltyggetablet dagligt. Småtspisende børn over 1½ år bør spise en vitamin- og mineraltyggetablet dagligt. Vælger du at give dit barn vitamintilskud, er det vigtigt at huske, at vitaminpiller ikke kan erstatte eller reducere indtagelse af en sund og varieret kost.

**Spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud. Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal Dvitamintilskuddet genintroduceres.

Spørgsmål: Må mit barn spise rå gulerodsstave?

Svar: "Hårde" grøntsager, som f.eks. gulerødder skal serveres groft revet til børn under 3 år.

Frugt og grønt skal tilpasses det enkelte barns alder og udviklingstrin. Til de helt små børn kan bruges modne frugter, som kan moses med en gaffel, rives på rivejern eller koges til grød/mos. Brug både friske og frosne frugter og bær for variationens skyld – husk at frosne bær skal koges.
De "hårde" typer grøntsager som f.eks. gulerod, blomkål og broccoli koges til de yngste børn, mens børn, der kan tygge kan spise dem udskåret i små stykker/strimler eller i revet form.
Du kan læse mere om hvilke fødevarer dit barn ikke kan spise her.

Spørgsmål: Hvad kan man servere til frokost til et barn på 1½ som ikke vil spise rugbrød?

Svar: Som hjælp til at få dit barn til at spise varieret kan man inddele maden i flg. kategorier:

Brød, gryn og kartofler, ris og pasta.
Frugt og grønsager.
Kød, fisk, mælk, ost og æg.
Lidt fedtstof.
Når dit barn spiser forskelligt inden for de forskellige kategorier, spiser det varieret, dvs. at barnet skal spise forskellige slags grøntsager og frugt osv.
Som du kan se ligger brød i samme kategori som gryn, kartofler, ris og pasta, så du har andre muligheder end kun at servere rugbrød til frokost.
Du kan evt. servere lidt rester fra aftensmaden dagen før, hvis der er noget tilbage. Ellers kan det måske være en idé at servere tingene i små portioner som ligger individuelt i forskellige skåle eller tallerknen – f.eks. en lille skål med:

spegepølse i skiver
peberfrugt
blomkålsbuketter
fiskefrikadeller (dem kan du evt. lave små, så de er lige til at hapse)
kogte pastaskruer
kogte kartofler
og alt mulig andet som du kan finde på, og som du ved dit barn kan lide. Nogle gange handler det ligeså meget om, hvordan maden serveres, som hvad der serveres. Der er lidt mere charme i et lækkert anrettet måltid end en klapsammen med leverpostej.
Nu ved jeg ikke, hvordan det foregår, når dit barn spiser frokost, men fordelen ved dagplejen er ofte, at det er et såkaldt socialt måltid, hvor alle børnene sidder omkring bordet og spiser og hygger sig. Det kan ofte betyde, at børnene så kigger på hinanden og spiser det samme som sidemanden. I kan jo evt. prøve at sætte jer ned alle sammen og spise frokost sammen og se om det evt. vil hjælpe på lysten til at spise rugbrød. Du kan også prøve at servere andet groft brød, f.eks. en bolle eller lign. og se om dit barn hellere vil have det at gnave i.

Spørgsmål: Hvor mange rosiner må børn under 3 år spise om ugen?

Svar: Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. 50 g rosiner svarer til ca. 3 af de små pakker rosiner, som børn ofte får med i madpakken eller som mellemmåltid. Der er ingen forskel på om rosinerne er økologiske eller konventionelle. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt.

Læs mere om rosiner og andet tørret frugt.

Spørgsmål: Må små børn spise hele nødder og lignende?

Svar: Man bør ikke give hele nødder, mandler, peanuts (jordnødder), popcorn, rå gulerødder og lignende, før barnet er mindst 3 år, afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden. Det skyldes, at de let kommer galt i halsen og medfører risiko for fejlsynkning. Dog må disse madvarer gerne serveres i meget findelt form, dvs. blendet/hakket eller revet og tilsat f.eks. i grød og supper eller som pynt til frisk frugt.

Læs mere om nødder.

Spørgsmål: Kan I anbefale nogle gode mellemmåltider?

Svar: Mellemmåltidernes størrelser afhænger som regel af hvad tid på dagen, det er. Men hvis det skal være et let måltid er det godt med lidt frugt f.eks. æbler eller pærer i både uden skræl, banan enten som barnet kan bide af eller i stykker, kolde kogte gulerødder eller agurker uden skræl i stave, som hun kan holde selv er også en mulighed. Ellers kan du prøve med lidt lyst brød enten uden noget eller med lidt smøreost eller moset avokado. Du kan også prøve med moset frugt, hvis barnet hellere vil have maden med en ske. Til frokost kan du prøve med rugbrød i små bidder med forskelligt pålæg, alt efter hvor lang tid I har været i gang med overgangskosten, kan hun være klar til at tygge lidt mere og derfor kan små rugbrødshapsere godt være et hit. Så kan du variere pålægget, alt efter hvad hun kan lide.

Spørgsmål: Hvor meget mælk og mejeriprodukter anbefales til børn over 1 år?

Svar: Fra 1 år og fremefter bør den samlede mælkemængde – dvs. drikkemælk og surmælksprodukt være ca. 350 ml og maks ½ liter om dagen. Det er en passende mængde, så der er appetit til anden mad. Med 350 ml (3½ dl) om dagen, lever kosten lettere op til anbefalingerne, fordi mælk og mælkeprodukter bidrager med forskellige næringsstoffer til den samlede kost. Hvis barnets indtag er meget større end en ½ liter om dagen, kan det betyde, at barnets mad ikke bliver varieret nok, og der er risiko for jernmangel.

Læs også om mælk her.

Spørgsmål: Gør vi selv vores børn kræsne?

Svar: Den danske forsker, Helene Hausner, har lavet et stort forskningsprojekt omkring hvad spædbørn kan smage, og hvordan man kan hjælpe sine børn til at synes om flere forskellige smage.

Hendes forskning har vist, at barnet, allerede når det ligger i moderens mave, kan smage både sødt og surt. Derfor er det vigtigt, at man allerede i sin graviditet er opmærksom på, at spise varieret og gerne også spise krydret og stærk mad. Det vænner nemlig barnet til forskellige smage og dufte.
Hvis man ammer har man den fordel, at spædbarnet kan dufte mange af de ting man spiser specielt grøntsager, slik og krydderier, samt alkohol. Man kan altså allerede her præge og udvikle barnets smagssans.
Har man allerede passeret dette stadie, fordi man har ældre børn, skal man ikke fortvivle. Meget tyder på, at jo flere forskellige ting man kan få sit barn til at spise og smage indtil barnet når 1½-2-års alderen, desto lettere bliver det at få dem til forsat at spise varieret. Den kræsne periode, starter ofte allerede i 2 års alderen.

Hvornår et barn er modtageligt for at smage ny mad varierer selvfølgelig fra barn til barn. Det lader til at perioden omkring 5-7 måneders alderen er et rigtig godt tidspunkt at starte på. Mange vil opleve, at barnet, hvis man venter for længe med at starte på overgangskost, vil have rigtig svært ved at lære at spise almindelig mad. Det kræver en motorisk udvikling af barnets tunge at kunne gå fra at sutte til at tygge mad. Specielt omkring 4-6-måneders alderen er barnet klar til at tage denne udfordring op. Derfor er det vigtigt ikke at forpasse denne mulighed.

Er dit barn allerede ældre end 1½ - 2 år er her andre gode råd til at undgå kræsne børn:

Sørg for at der er en god stemning omkring bordet. Måltidet er en social aktivitet, så det er en god idé at spise sammen
Børns appetit er svingende, det er ikke altid, at de spiser samme mængder. Det er vigtigt, at de selv får lov til at regulere deres mæthedsfornemmelse, så acceptér når de siger stop.
Undgå at give særforplejning, barnet skal spise det samme som jer andre. Det er en god idé at have nogle af barnets favoritter på menuen et par gange om ugen.
Vent med at introducere slik, kage og dessert til efter der er spist aftensmad, så kan I bedre vurdere, om I synes barnet har spist nok af den gode mad inden sukker-showet starter
Det kan tage lang tid at ændre barnets spisevaner så hav tålmodighed, og server den samme madvarer flere gange. Det kræver min. 10 smagsprøver før barnet har vænnet sig til en ny smag.
Om man kan sige, at vi forældre gør vores børn kræsne er måske så meget sagt, men vi kan i hvert fald hjælpe vores børn (og spare os selv for en masse konflikter) ved tidligt at introducere dem for mange forskellige fødevarer.
Så en kort opsummering.

Det er en rigtig god idé at introducere maden i 4-6 måneders alderen.
Jo mere de har smagt på frem til 2-års alderen, desto mere spiser de i den kræsne periode
Vi forældre kan gøre os selv en stor tjeneste ved at være opmærksomme på, at vores børn spiser så varieret som muligt så tidligt i livet som muligt

Må børn under 2 år spise kanel?

Overdrevent indtag af kanel er hverken sundt for børn eller voksne, og hvis dit barn er under 2 år, skal du være særligt opmærksom på, hvor meget kanel barnet spiser. Kanel indeholder det naturlige stof kumarin, som er skadeligt for leveren. Man skelner mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel (Ceylon kanel). Indholdet af kumarin er højere i kassiakanel end i ægte kanel, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man kun indtager kassiakanel i begrænsede mængder. Derfor bruger vi kun ægte kanel i vores nye spiseklar grød med æble & kanel. Indholdet af kumarin er nemlig ofte så lavt i ægte kanel, at det slet ikke kan måles.
Et 2-årigt barn kan tåle at spise 0,3 gram kassiakanel på grøden om dagen. Det er mindre end en teskefuld med kanelsukker, der er blandet med halv sukker og halv kanel. Vælg det blandingsforhold mellem kanel og sukker, der giver "mild kanelsmag". Eller erstat kanel med revet eller moset modent, frisk frugt fx. æble, pære, banan eller kogt frugtmos evt. tilberedt med lidt sukker. Du kan få flere gode råd om grød her.