Information om probiotika - laktobaciller

Professor Bengt Björkstén, Stockholm

Probiotika er levende mikroorganismer (bakterier), som har en gavnlig indvirkning på helbredet. Gennem mange år har man ensidigt betragtet bakterier som årsag til sygdom, og man har helt set bort fra, at det kun er et fåtal af alle bakterierne i vores omgivelser, som er skadelige. I virkeligheden er mange bakterier tværtimod nyttige for os. Det gælder ikke mindst tidligt i livet.

Allerede for over hundrede år siden foreslog den russiskjødiske forsker Elie Metchnikoff, at visse levende mikroorganismer kunne være gavnlige for helbredet. De idéer var der ikke mange, som troede på, og de enorme fremskridt inden for medicinen kom i stedet til at fokusere på de patogene bakterier og måden at bekæmpe dem på. Det er først i de seneste 10-15 år, at mikrobiel økologi har vakt større interesse. Man er blevet opmærksom på, at vi i vores indre har et stort, meget komplekst økosystem, som påvirker os.

Tarmslimhinden hos en voksen person har en overflade på ca. 300m2. Det er større end en tennisbane. Slimhinden er koloniseret med over 1000 forskellige slags mikroorganismer. Det totale antal mikroorganismer i tarmen kan være 1014. Det er 10 gange flere bakterier end det totale antal celler i hele vores krop.

Tarmkanalen er steril ved fødslen, men koloniseringen begynder umiddelbart efter fødslen. Først koloniseres det nyfødte barn med forskellige aerobe bakterier, men snart tager aerobe stammer over. I løbet af de første måneder varierer typen af bakterier, men mod slutningen af det første leveår har tarmfloraen stabiliseret sig, og der er etableret et dynamisk økosystem. Under normale forhold er floraen derefter forbløffende stabil hos det enkelte individ i resten af livet. Balancen i tarmfloraen kan ødelægges af infektioner, antibiotika og store ændringer i kosten, men den har en tendens til at vende tilbage til udgangstilstanden. Sammensætningen af vores bakterieflora i tarmen synes at være lige så specifik for det enkelte individ, som fingeraftrykket er.
Tarmfloraen har stor betydning for optagelsen af næring. I løbet af de allerseneste år har en eventuel forbindelse mellem en ændret tarmflora og den stigende forekomst af fedme vakt stor interesse. Mikrober er også nødvendige for, at vi kan udvikle en normal regulering af immunsystemet efter fødslen.

Det er i dette komplekse "indre miljø", at probiotiske bakterier anses for at kunne gøre nytte. Interessen for probiotika er steget nærmest eksplosivt gennem de seneste ti år. Der findes adskillige gode studier af probiotiske bakteriestammer, primært laktobaciller. Desværre findes der også mange produkter på markedet, som oplyses at være probiotiske, men som ikke er dokumenteret i velgennemførte kliniske studier.

Probiotika er testet i mange kliniske tilstande. Den bedste dokumentation for probiotikas gavnlige indvirkning på børn findes ved infektiøs diarré. Der findes i dag omkring tredive studier, som viser, at diarréperioden forkortes med ca. 1 døgn i gennemsnit. Studierne omfatter både børn, som er blevet behandlet på hospitalet for gastroenterit, altså temmelig svære tilfælde, og børn, som er blevet behandlet ambulant.

Diarré er en velkendt, relativt normal komplikation ved visse antibiotikabehandlinger. Årsagen menes at være, at sådanne antibiotika ikke kun bekæmper de sygdomsfremkaldende bakterier, men også har stor indvirkning på den normale tarmflora. Det er måske derfor ikke så overraskende, at probiotika, som gives før antibiotikakuren, kan mindske risikoen for forekomst af diarré.
Et nyt studie omfatter 200 spædbørn i alderen 4-10 måneder, som opholdt sig på en daginstitution i Israel. Børnene fik enten en stamme af laktobaciller Laktobacillus Reuteri Protectis (LRP), bifidobakterier eller et virkningsløst stof i 12 uger. Børnene, som fik laktobaciller, havde færre fraværsdage fra daginstitutionen og mindre feber og diarré.

Et italiensk studie viser, at probiotika kan lindre spædbørnskolik. I studiet viste laktobacillerne (LRP) sig at være mere effektive end almindelige kolikdråber.

Studier i de senere år har vist, at sammensætningen af tarmfloraen er forskellig hos allergiske og ikke-allergiske småbørn allerede i den første leveuge, altså endnu inden de har udviklet symptomer på allergi. Flere kontrollerede studier med forskellige stammer af laktobaciller viser en vis lindring af spædbørnseksem. Derimod er der ikke nogen påvist effekt af en sådan eksembehandling hos børn over to år og voksne.

Der findes i dag flere studier, hvor man har undersøgt, om allergi kan forebygges gennem tilførsel af probiotika fra fødslen. Tre af disse studier viser en vis forebyggende effekt mod eksemudvikling i de første to leveår, mens ét studie ikke viste dette. I de tre studier, som viste en forebyggende effekt, gav man også laktobaciller til den gravide kvinde i den sidste måned af graviditeten, mens laktobacilletilførslen i det negative studie var begrænset til barnet.

Vi har en lang historie med samspil med laktobaciller. Det er faktisk rimeligt at sige, at der har været laktobaciller til stede gennem hele vores udvikling fra aber til mennesker! De er nærmest ufarlige og er blevet givet i store doser selv til nyfødte og til patienter med immundefekt. Laktobaciller af forskellig slags findes normalt i tarmen hos alle mennesker og andre pattedyr og også hos adskillige andre hvirveldyr. De findes ikke kun i mælkeprodukter, som man skulle tro af navnet, men også og måske primært i f.eks. rå grøntsager og kød.

Der forestår meget arbejde, inden man har kortlagt tarmfloraen hos raske og syge mennesker. Men det er rimeligt at antage, at studier af vores "indre miljø" og det økologiske samspil i tarmen vil vise sig at få stor klinisk betydning i fremtiden. Der er stadig lang vej, men allerede i dag kan man have mistanke om, at der er en forbindelse mellem ændret tarmflora og diverse "velfærdssygdomme", som f.eks. allergier, autoimmune sygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og fedme.

Tabel. Probiotika er afprøvet på børn og voksne med mange forskellige sygdomme og problemer og også for at forebygge sygdomme. Videnskabeligt dokumenterede virkninger er dog kun dokumenteret ved et begrænset antal tilstande.