MME og kolesterolniveauer

Nye resultater fra TUMME-studiet

 
Af Niklas Timby, Overlæge, PhD Institutionen for klinisk videnskab, Pædiatri, Umeå Universitet 
 
Amning anbefales over hele verden som eneste næringskilde i barnets første 4-6 levemåneder. Børn, som af forskellige årsager ikke kan ammes, skal i stedet have modermælkserstatning, hvor sammensætningen er strengt reguleret for at sikre en sikker opvækst for alle børn. Med de moderne erstatninger, som findes i dag er forskellen mellem ammede børn og børn der er opvokset på erstatning i rige lande lille, men dog målbare på gruppeniveau (1). De største forskelle ses i vækst og infektionssygdomme det første leveår. Det er også blevet foreslået, at den tidlige ernæring kan have betydning for sundheden på længere sigt. Gennem såkaldt tidlig programmering, hvor forskellige miljøfaktorer påvirker kroppens metabolisme, skulle forskelle der kan måles i spædbørnsalderen mellem ammede børn og børn der har fået modermælkserstatning teoretisk kunne påvirke kroppens metaboliske regulering og på den måde påvirke risikoen for overvægt, fedme, hjertekarsygdomme og det metaboliske syndrom i voksenalderen.
 
TUMME-studiet 
Vores forskergruppe har gennemført et studie i Umeå hvor vi undersøgte en ny, eksperimentel modermælkserstatning med et lavere energi- (60 sammenlignet med 66 kcal/100 ml) og protein- (1.20 sammenlignet med 1.27 g/100 ml) indhold. Den ny erstatning var desuden beriget med mælkefedtkuglemembran (MFGM) fra komælk, og havde dermed et højere kolesterolindhold. Vi kaldte studiet TUMME-studiet (Tilvækst og Udvikling med ModerMælksErstatning). Vi har fulgt børnene nøje indtil 1 års alderen og målt på flere parametre, bl.a. kognitiv udvikling og tilvækst (2), som refereret i ”Om Spæd og Småbørn" nr. 2/22. årgang/november 2014. Vi rekrutterede 160 børn, som stoppede med at amme inden 2 måneders alderen og randomiserede dem til at få den nye eksperimentelle erstatning eller den konventionelle erstatning frem til 6 måneders alderen. En ammet referencegruppe med 80 børn blev rekrutteret parallelt.
 
Resultater 
Vi har for nylig publiceret resultater for tidlige risikomarkører for hjertekarsygdomme (3) Vores hypotese når det gælder påvirkning af risikofaktorer for fremtidig hjertekarsygdom var, at de børn som fik den nye erstatning skulle adskille sig mindre fra den ammede referencegruppe med hensyn til tidlig tilvækst og kolesterolniveauer sammenlignet med de børn som fik den traditionelle erstatning og på den måde give programmeringseffekter. For tilvæksten var dette ikke tilfældet. De børn som fik den nye erstatning spiste et større volumen per måltid, hvilket medførte at energi- og proteinindtaget, og dermed også tilvæksten, for de to grupper børn der fik erstatning ikke adskilte sig. Derimod så vi tydeligt at de børn, der fik den nye erstatning i interventionsperioden frem til 6 måneders alderen successivt nærmede sig og nåede den ammede gruppes plasma-kolesterolniveauer og dermed adskilte sig fra de børn som fik den traditionelle erstatning. Dette er særligt interessant set i lyset af tidligere studier, som har vist at børn, der ammes, takket været modermælkens høje kolesterolindhold, har højere niveauer af kolesterol i plasma end børn der har fået erstatning. I småbørnsalderen udjævnes denne forskel for så senere i teenagealderen og op i voksenalderen at være omvendt. Voksne der blev ammet som børn har lavere kolesterol i plasma end de som ikke er blevet ammet, og dermed har de sandsynligvis en risikoprofil for hjertekar sygdom som er mere fordelagtig (4).
 
Konklusioner 
Ved at øge kolesterolindholdet i modermælkserstatning fik børnene det samme plasmakolesterolniveau som ammede børn. For at undersøge om det har betydning for børnenes sundhed fortsætter vi nu med en langtidsopfølgning af den samme population. Hvordan kommer børnenes kolesterolniveauer til at udvikle sig over tid? Kommer vi til at kunne se en programmeringseffekt, som kan påvirke sundheden på længere sigt? Resultaterne af denne opfølgning kommer til at blive interessante at se.
 
Referencer 
1. Aggett PJ, Agostini C, Goulet O, Hernell O, Koletzko B, Lafeber HL, et al. The nutritional and safety assessment of breast milk substitutes and other dietary products for infants: a commentary by the ESPGHAN Committee on Nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2001;32(3):256-258.
2. Timby N, Domellof E, Hernell O, Lonnerdal B, Domellof M. Neurodevelopment, nutrition, and growth until 12 mo of age in infants fed a low-energy, low-protein formula supplemented with bovine milk fat globule membranes: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2014;99(4):860-868.
3. Timby N, Lonnerdal B, Hernell O, Domellof M. Cardiovascular risk markers until 12 mo of age in infants fed a formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. Pediatr Res. 2014;76(4):394-400.
4. Owen CG, Whincup PH, Odoki K, Gilg JA, Cook DG. Infant feeding and blood cholesterol: a study in adolescents and a systematic review. Pediatrics. 2002;110(3):597-608.