(Billedtekst) Forekomsten af infektioner ved inklusion i studiet hos børn i 6 måneders alderen som har fået den nye eksperimentielle erstatning (EF), standard erstatning (SF) og den ammede referencegruppe (BFR)
Ny modermælkserstatning forbedrer forsvaret mod infektioner
Nye resultater fra TUMME-studiet.
Af Niklas Timby, Overlæge, PhD
Institutionen for klinisk videnskab, Pædiatrik, Umeå Universitet
Anming anbefales over hele verden som eneste næringskilde i barnets første 4-6 levemåneder. Børn, som af forskellige årsager ikke kan ammes, skal i stedet have modermælkserstatning, hvor sammensætningen er strengt reguleret for at sikre en sikker opvækst for alle børn. Med de moderne erstatninger, som findes i dag er forskellen mellem ammede børn og børn der er opvokset på erstatning i rige lande lille, men dog målbare på gruppeniveau (1). De største forskelle ses i vækst og infektionssygdomme det første leveår. En del af disse forskelle kan sandsynligvis forklares af forskellen i sammensætning af modermælk og modermælkserstatning.
TUMME-studiet
Vi har tidligere fortalt om resultaterne fra TUMME-studiet (Tilvækst og Udvikling med ModerMælksErstatning), som vi forsker i på Umeå Universitet. Vi studerer effekterne af en ny, eksperimentel modermælkserstatning med lavere energi (60 kcal sammenlignet med 66 kcal/100 ml) og lavere protein (1,20 sammenlignet med 1,27 g/100 ml) indhold. Den nye erstatning er også tilsat mælkefedtkuglemembran (MFGM) fra komælk. Vi rekrutterede 160 børn, som stoppede med at amme inden 2 måneders alderen og randomiserede dem til at få den nye eksperimentelle erstatning eller den konventionelle erstatning frem til 6 måneders alderen. En ammet referencegruppe med 80 børn blev rekrutteret parallelt. For at måle infektionssygdomme bad vi forældrene føre dagbog over alle sygdomssymptomer, samt kontakt til sundhedsvæsen og læge igennem hele barnets 1 leveår.
Infektioner
I det seneste nummer af Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrion (JPGN) blev resultaterne fra infektionsdelen af studiet publiceret (2). Vi fandt at børn, som havde fået den nye erstatning havde signifikant færre infektioner som førte til indlæggelse eller udskrivelse af antibiotika op til 6 måneders alderen sammenlignet med børn som fik standard erstatningen, og at der ikke var nogen forskel sammenlignet med den ammede referencegruppe. Den almindeligste type af infektion var øreinflammation og de børn som havde fået den nye erstatning havde også signifikant færre øreinflammationer sammenlignet med børn der fik standard erstatningen (se figur). Vi så også, at de som havde fået den nye erstatning fik mindre febernedsættende medicin i forhold til de børn der fik standard erstatningen, hvilket er yderligere en markør for at de havde været mindre syge af infektioner.
Konklusion
Vi tolker resultater, som at tilsætning af MFGM til den nye eksperimentelle modermælkserstatning har givet en øget beskyttelse mod infektioner. MFGM er kvantitativt en lille mælkefraktion, men har vist sig at have biologisk aktivitet på flere forskellige områder. Såvel lipiddelen som flere af de indgående membranproteiner har antimikrobielle og immunogene effekter, som kan spille en rolle i forsvaret mod infektioner.
Studet er det første som kigger på tilsætning af MFGM til modermælkserstatning. Vi har tidligere præsenteret positive effekter på både kognitiv udvikling (3) og kolesterolniveau (4). Effekter på infektioner forstærker billedet af at MFGM er en vigtig mælkefraktion for spædbørn, men resultatet skal konfirmeres af flere studier inden man kan lave anbefalinger om tilsætning af MFGM til alle modermælkserstatninger.
MFGM i komælk og brystmælk har en tilsvarende sammensætning. Den bevarede struktur gennem evolutionen kan tale for at fraktionen har været vigtig for sundhed og overlevelse (5). MFGM har manglet i modermælkserstatning idet fraktionen forsvinder sammen med mælkefedtet, da det erstattes med vegetabilsk fedt for at få en mere gunstig fedtsyrerprofil, eller som professor Mary Fewtrell fra The University College London, Institute of Health udtrykket det i en kommentar til vores artikel i samme nummer af JPGN: ” A case of Throwing the Baby out Wtih the Bathwater” (6).Takket være de nye metoder som muliggør rensning af MFGM-fraktionen fra komælk så den kan tilsættes erstatning til sidst, kan vi tage yderligere et skridt for at mindske forskellene mellem ammede børn og børn opvokset på erstatning.
Referencer
- Ip S, Chung M, Raman G, Trikalinos TA, Lau J. A summary of the Agency for Healthcare Research and Quality's evidence report on breastfeeding in developed countries. Breastfeed Med. 2009;4 Suppl 1:S17-30.
- Timby N, Hernell O, Vaarala O, Melin M, Lonnerdal B, Domellof M. Infections in infants fed formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2015;60(3):384-389.
- Timby N, Domellof E, Hernell O, Lonnerdal B, Domellof M. Neurodevelopment, nutrition, and growth until 12 mo of age in infants fed a low-energy, low-protein formula supplemented with bovine milk fat globule membranes: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2014;99(4):860-868.
- Timby N, Lonnerdal B, Hernell O, Domellof M. Cardiovascular risk markers until 12 mo of age in infants fed a formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. Pediatr Res. 2014;76(4):394-400.
- German JB. Dietary lipids from an evolutionary perspective: sources, structures and functions. Matern Child Nutr. 2011;7 Suppl 2:2-16.
- Fewtrell MS. Milk fat globule membrane: a case of throwing the baby out with the bathwater? J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2015;60(3):290-291